Ansøgninger til fonden skal uploades her på siden. Der er ingen ansøgningsfrist. Fondens bestyrelse behandler som hovedregel de modtagne ansøgninger 1-2 gange om året, hvor det besluttes, om
modtagne ansøgninger skal imødekommes eller afslås.
En ansøgning bør indeholde en tydelig angivelse af, hvem der er ansøger med alle nødvendige kontaktoplysninger og en god og klar beskrivelse af, hvilket formål man søger til, og hvis det er muligt,
angivelse af, hvilket beløb man søger om at få tildelt.
Fonden yder støtte til såvel enkeltpersoner, som til foreninger og institutioner.
Fondens formål er efter fundatsen for fonden:
- at yde støtte til handicappede, herunder handicappedes forældre, der selv klarer vanskelighederne for de handicappede
- at yde støtte til personer, foreninger eller institutioner, private som offentlige, der gør et arbejde til oplysning eller forbedring af handicappedes vilkår.
Fonden har støttet mange forskellige ting, herunder indkøb af hjælpemidler, rejseudgifter, støtte til
forskellige aktiviteter og meget andet.
Som følge af formålsbestemmelsens brede formulering er mulighederne mangfoldige, og det her nævnte
er kun eksempler.